Automationsteknolog uddannelsen i Hedensted

Automationsteknolog uddannelsen i Hedensted

Vil du lave robotter og automatiske anlæg?

Så kom og læs til automationsteknolog i Hedensted.

Fra august 2018 kan du uddanne dig til automationsteknolog i Hedensted. Her åbner Erhvervsakademi Dania fra Randers nemlig en sattelit af deres uddannelse. I Hedensted får uddannelsen et meget tæt samarbejde med lokale virksomheder. De står faktisk allerede klar med praktikpladser, og der er gode muligheder for jobs både her og andre steder i landet, når du er færdig.

Der er stadig ledige pladser på uddannelsen. Du kan derfor søge om optagelse helt frem til studiestart den 3. september.
Læs mere om optagelse

Det særligt attraktive ved uddannelsen i Hedensted er blandt andet:

• Den studerende indgår en samarbejdsaftale med en virksomhed i Hedensted-området omkring studierelateret arbejde og praktik senest ved uddannelsens start. Her kan både Erhvervsakademi Dania og Hedensted Kommune være behjælpelig med at finde en virksomhed

• Den studerende deltager i et møde sammen med virksomheden og Erhvervsakademi Dania inden uddannelsesstart omkring forventningerne til samarbejdet

• Den studerende følger et introducerende og studieforberedende kursus i august måned, som både afholdes på Campus Randers og på uddannelsesstationen i Hedensted

• Den studerende deltager i obligatoriske teoriforløb på Campus Randers sammen med de studerende, der følger den ordinære uddannelse i Randers

Vi byder uddannelsen velkommen

Udtalelser fra virksomheder og lærlinge i Hedensted Kommune

Du kan læse mere om uddannelsen her